CERN – III – Siden sidst

Der er sket en del siden sidste post, men jeg ikke nogen vilde ture som turen op af Mont Blanc.

Det er mest blevet til Pool (som i badning, og som i billiard), forskellige nationalitetsfester og så har Anette besøgt mig og vi tog en weekend i Venedig!

Anette og Katrine ankom for 2 uger siden, og Katrine tog hjem sidste søndag. Vi nåede en del fester og et besøg hos røde kors museet og UN bygningen

Derudover har der været Lake Parade rundt om Geneve søen, og i denne uge er der gang i en “festuge”. Dvs. der sker noget hver aften, og sære udklædninger til forelæsningerne. I går aftes var det Crossdresser dresscode på Charlys i St. Genis. Meget festligt.

Derudover har Geneve vandforsyningen “tekniske problemer” så vi må ikke rigtig bruge vandet. De kan ikke garantere at bakterienievauet er lavt nok. Så vi skal koge vandet før vi drikker det, og ikke gå i bad med åbne sår. Og helst ikke børste tænder i det. Nu håber jeg ikke jeg bliver syg, for jeg børstede tænder i det både i går og i morges…

Det er godt nok noget bøvl når man er vant til at bare bruge vandet i hanen til alt

Denne weekend er der Street Parade i Zurich. Jeg bliver lidt i tvivl om jeg magter sådan en tur eller ej.

Vejret er skiftet noget hernede. Temperaturen er under 25grader og vi får en del regnbyger ind imellem. Lidt trist. Det varme vejr var sjovere

Derudover arbejder jeg jo også. Jeg har brugt lang tid på at blive lidt mere bekendt med kerberos og AFS. Det er ikke noget jeg lige bliver gode venner med tror jeg :)


Comments