Jeg var ved lægen idag. 10 dages hvile. Ingen cykling, ingen løb, ingenting :(

Mit venstre knæ brokkede sig voldsomt da jeg fredag efter bt-halvmarathon ville løbe en tur. Jeg kom 2-3km ud af Tagensvej da det begyndte at gøre lidt mystisk ondt på venstre side af venstre knæ. Jeg tænkte det skulle bare løbes væk, men det blev værre og værre og spredte sig ned i foden og op på ballen. Det endte med at jeg måtte stoppe, og ned og sidde. Resten af dagen fik jeg ondt i tide og utide i det dumme knæ, og nu en uge senere har jeg stadig store problemer med belastning af knæet. Ned af trapper er det værste, men også nogengange når jeg går og få gange når jeg cykler.

Så lægen mente ikke jeg skulle løbe Copenhagen Marathon om 10dage. Tværtimod :(

Det er godt nok en bitter pille at sluge når man nu har trænet i 4½ månede og faktisk følte sig klar til turen. Jeg har jo så haft en uge med ondt i knæet til at vænne mig til tanken om at jeg nok ikke kom ud og løbeturen, selvom jeg har gået og næret et lille håb om at lægen kunne lave noget magisk og lige fikse mig på et par dage.

Det kunne hun ikke.

Jeg prøver nu at se fremad, først og fremmest at følge lægens ordre så jeg kan løbe igen så snart som muligt. Og derefter få lagt et træningsprogram så jeg kan blive klar til marathon i efteråret. Hvis det ikke tager for lang tid med det her knæ kan jeg forhåbentlig slippe for at starte fra groundzero og istedet koncentrere mig om at tabe mig og få løbet intervaller og andet sjov.

Den tid det sjov. Nu må jeg lige igennem at køre med bus, og ikke træne for en stund. Det er ikke så nemt når man nu har vænnet sig til at træne 4-7dage om ugen på den ene eller den anden måde.

Jeg tror jeg vil tage abstinenserne ved at svømme noget brystsvømning uden at bruge benene, og bruge noget tid i træningscenteret med mit styretræningsprogram, og så springe over motions-cyklen og løbebåndet og benøvelserne der rører knæet på nogen måde.

Ellers er det nok også fint at bruge lidt tid på at få Anette,diku-revy, kursus, kapsejlads og arbejde til at komme lidt i front