Så er der gået et par dage og vi er ved at være igennem de officelle ting.
Der har været introduktionsmøde hvor alle rejser sig op og fortæller hvad de laver, hvor de er fra osv osv osv. Der har været velkomst “drink” hvor vi alle gik rundt med navneskilte på og vi har udfyldt og skrevet under på ca. 1000000M papirer. Bankkonto, adgangskort, forsikring, pårørende, computerkonto, nøgle til kontor, cykel osv osv osv.

Tilgengæld så føler jeg der er styr på det meste nu. Jeg har nøgler til de steder jeg gerne vil ind, jeg har en cykel, jeg har computerkonto, VIGTIGT, jeg har fået min schweiziske bankkonto, altid rart at have.

Vi havde første arbejdsdag i forgårs, men min vejleder var hjemme ved hans syge barn, så det er faktisk først idag jeg har mødt Manuel Guijarro. Han snakker helt fint dansk, da han er gift med en dansker og derudover virker han rigtig flink. Jeg har fået begyndt på arbejdet, det er umiddelbart ikke så komplekst, men mon ikke noget beurokrati osv. kan sørge for at jeg ikke bliver for hurtigt færdigt. Det er jo ret store områder og resourcer vi arbejder med her, så der er sikkert ikke noget der er nemt. Jeg har fået en kontorplads sammen med sektionens leder, men også han er rigtig flink. De andre sommerstuderende er altid sådan lidt: “wow så må du huske at gøre et godt indtryk” når jeg fortæller om det :)

Mit projekt er beskrevet her
Jeg var i Geneve og se Tyskland vs. Italien, hvilket var noget af en oplevelse. Jeppe, en anden dansker fra Århus og jeg fulgtes med en flok tyskere med bussen osv. Så det var lidt en skam at tyskland ikke lige vandt. Men sikke en fest det blev da italien vandt. Alle bilerne på gaderne kørte rundt med hornet i bund og italienske flag ud af vinduerne, der blev sunget og fyret fyrværkeri af. Virkeligt festligt.

Kampen igår blev set under lidt mere rolige forhold i et af hostellets tvstuer. Ganske fredeligt, men dejlig tæt på “hjemme” :)

I aften er der toga-party. Det er vist en tradition at der holdes toga-party som den første ugentlige tilbagenvende fest event. Det er tradition at de forskellige nationaliteter skiftes til at holde en fest hver torsdag. I dag er det svenskerne og en irer der holder fest. Hollænderne har taget fredag til at holde “hollandskfest” hvor man skal være klædt hollansk ud. Hvad det så end indebærer.

Nu er det vist på tide jeg får testet den cykel jeg har fået idag og cykler til st. Genis og handler lidt af hvert.