Værelse?
I dag besluttede jeg mig for at prøve boligportal.dk. Om ikke andet så for at finde et eller andet, som jeg kunne dele med en kommende kollega for en kort overgang mens han får fundet ud af om danmark er noget for ham.
Umiddelbart var der en del at skrive på, og har allerede fået et par afslag ![]()
Men tilgengæld blev jeg også ringet op af en gut som var ved at flytte fra sådan en “2 værelser, 2 personer” lejlighed hvor man deler bad og toilet og køkken, men ellers har hver sit værelse. Nu kender jeg jo ingen af dem, men jeg regner da ihvertfald med at tage ud og se på det imorgen. Det kan jo sagtens være helt perfekt.
Ellers er jeg ved at komme igennem med ansøgninger til Regensen og har sendt en ansøgning til Egmont. Alt sammen tager en drabelig masse tid. Jeg håber bare ikke at alle de ansøgninger resultere i at jeg får tonsvis af tilbud idet jeg har bundet mig i en anden lejlighed eller andet. Om ikke andet er det rart der sker Et eller andet. Jeg har i denne uge været ved at blive sindsyg over ikke at have “mit eget”. Ikke fordi her er træls at bo, eller Mette og Andreas ikke er super flinke. Lige nu synes jeg bare jeg har presset appelsinen til det yderste og føler jeg kun nasser. Det er ikke rart.
Hvis jeg så flytter ind står jeg så pludslig faktisk i teorien og mangler en seng, bord, og reol. Jeg har nogle stole og lign. stående i taastrup. Men jeg synes da de tre ting er ret vigtige. Som seng kan jeg klare mig midlertidigt med en “gæstesengsluftmadras” jeg har stående. Skrivebord kan jeg sikkert få via arbejde på den ene eller den anden måde. Men jeg foregriber vist situationen lidt. Jeg ville bare så gerne have “mit eget” igen. Og så er det jeg tænker: Gad vide om det er “at have sit eget” når man faktisk deler en lejlighed med en? Hvordan er det at have gæster med en lige inde ved siden af?
SKOD! forresten. Jeg tror jeg er ved at blive syg. Ondt i halsen og hævede mandler. Det er det her kolde vejr, og min situations-depression som har fået ram på mig ![]()
Alligevel regner jeg kraftigt med at tage afsted til boksemotion, og håber på at kunne klare det alligevel. Jeg vil så gerne!!!
Og skolen!!
Jeg har valgt billedbehandling fra. Det var det mest ideele, da jeg fandt ud af at iværksætter var et helt ok kursus, og Typer og programmeringsprog kurset var vildt cool. Men det var en hård dag da jeg så lige skulle tage stilling til det.
Og cyklen!!
Jeg har arbejdet lidt på at restaurere en gammel havelåge, og det ser ud til at blive ok. Hvis bare den ikke er alt for skod i stellet skulle jeg have mig en funktionel cykel med op til tre gear imorgen. Spændende, selvom jeg nu er blevet ok tilfreds med at gå rundt.
Valget gider jeg ikke skrive noget om. Dybt uinteressant!
| Print article | This entry was posted by svrist on 2005-11-17 at 19:09, and is filed under DIKU. Follow any responses to this post through RSS 2.0. You can leave a response or trackback from your own site. |