Grafik blev jo ikke afleveret. Torsdag kom og gik. Fredag kom og mob-holdet havde deres sidste time. Og Tadaaaaaa. Så forlod jeg københavn og tog hjem til Mor og Far og min bror. Kun 6 timer med toget og så stod jeg derhjemme. Luna(hunden) og alt lignede sig selv. Min fødselsdag næste dag. 23år. Tak for alle hilsnerne og gaverne.

  • Sejlertøj, super lækkert Jeantex, skal hente det onsdag
  • Cd, Kashmir, No balance palace
  • Deo og aftershave creme
  • Fødselsdagssang på telefonsvaren :D
  • og alle de ting jeg købte selv…

Vi var ude og spise, og min dejlige “søster” Mette var med, dejlig mad og et par gode øl. Derefter blev det til fars gode whiskey og flere øl. Mette og jeg sad og talte til kl sent, hvor min bror kom hjem og kørte Mette hjem til sine forældre. Jeg ved næsten ikke hvordan jeg skulle være kommet igennem de sidste 6uger uden Mette og Andreas.

Men nu sidder jeg så her en mandag after på det kontor jeg har tilbragt så mange timer, og stener endnu engang foran en computer.
Jeg har lige skrevet i en mail:
“Jeg har det som om alting er eksploderet og jeg sidder på en sky(struer) og kigger ned på et kæmpe krater (mig og københavn)”
Det føles meget underligt, trist og glad, tilfreds og ked, træt og frisk. Det har vist været nogle hårde uger.
Det værste lige nu er at jeg ikke bare kan lade tingene rulle ned af bakke som de har gjort indtil nu. Jeg skal faktisk til at tage stilling og tage nogle beslutninger. Det er da vildt ubehagligt. Jeg troede egentlig der var styr på ting, men jeg kan nu se det hele bare har fået lov til at sejle et eller andet sted. Skod

Jeg tror jeg vil prøve et glas varm chokolade og gå i seng. Jeg er stadig på skyen(se ovenfor) så ligegyldigt hvad kan jeg ikke tage så mange effektive beslutninger endnu. Kun rent mentalt. Det er hårdt nok i sig selv.