Archive for August, 2005

Nu med klubmester

WOOHOOO!

Igår sejlede min onkel, jeg, og to andre (tidligere Struer-boere) os ind på en førsteplads til Kastrup Sejlklubs klubmesterskab!
Der var dog kun fire både til start hvoraf tre af dem var fra Kastrup, men det ændre jo ikke ved det faktum at vi vandt :) Vi sejlede 5 sejllads på en i alt 2.6 sømil “faaborg bane”. Det betyder 10 spieler-sætninger og 15 kryds-ben. Vi har kun en genova(det største forsejl) og det blæste alt for meget i går til en genova, så der var en del at hive i når vi vendte. Vi loggede næsten 8knob på et par spieler-ben, Når der ikke er længere bane er der ikke meget tid til at slappe af og hygge med øl som vi plejer. Op og ned på spieler og rundt på kryds hele tiden, så vi er godt mørbankede, men det blev dog fejret behørigt ved at vi bl.a. drak alle 4 flasker rødvin vi vandt :)

Derfor sidder jeg her nu og gynger lidt i hele kroppen af at have været på båden så længe, og er noget mat i sokkerne af alle øllerne og rødvinen :)

Nåeh ja, så er Maria og jeg flyttet til Taastrup i en to-værelses. Vores lejlighed i Ishøj var en fremleje, og tiden går jo, så det var ved at være ved den tid at vi skulle flytte. Vi har været heldige at få en fin to-værelses, med en lille bitte have med fliser og en stor trolde-pil. Lækkert at kunne sidde ude og nye morgenen og jeg har også fået lavet det sådan at bokse-sandsækken kan hænge på en tyk gren. Det er noget mere holdbart end tilfældige huller i loftet og det er virkelig rart at kunne komme ud og bruge noget energi på den måde. Jeg ved ikke om det er sterotypen om “at få afreageret” så meget som det er for mig rart at bruge musklerne. Det lidt som lyden og følelsen når man rammer en golfboldt helt rent. Det mærkes helt specielt og man kan høre det på lyden; det er rart! Sådan har jeg det når jeg står og slår på boksesækken. Jeg kan godt lide teknikken når det virker. Derudover er det dejlig opvarmning til en løbetur. Det er ikke altid jeg føler jeg gider at tage ud og løbe, men det er sjældent jeg ikke gider at bokse :) Når man så har fået pulsen og temperaturen godt op og ringe så er jeg også altid klar til at løbe langt og hurtigt :)

Derudover havde jeg sidste arbejdsdag hos cat| i fredags da jeg har fået en instruktor-stilling i denne blok (7-8uger) på diku i faget “Matematik og beregning”. Derudover forsøger je g med et ekstra fag og er dermed en smule over normeret, så må jeg se hvordan det går. Jeg er rimelig spændt på at komme igang, både med mine egne fag og ikke mindst det hold jeg skal være instruktor for. Så vidt jeg har forstået tingene får de udleveret nogle øvelser til forelæsningen, som de så kan/skal bruge øvelsestimerne til at regne opgaverne og derudover er der frivillige hjemmeopgaver som de kan aflevere ugen efter. Mob er populær sagt “matematik på datalogisk”. Det er formaliseret bevisførelse i et system en af vores professorer Klaus Grue har lavet og implementeret. Google efter Logiweb, ledit, Map. Store dele af pensun er repræsentation, syntax-træer, og forskellige bevisførelses former. Jeg har lige siddet i dag og lavet opgaver som de skal regne i den nære fremtid. Jeg havde selv faget på første semester, dvs. for 2 år siden nu, men jeg synes det kommer hurtigt tilbage efterhånden som jeg kommer igennem siderne for at lave opgaverne.

LaTeX tricks

Jeg har altid været træt af at copy-paste en masse indledende manøvre for at få mine LaTeX dokumenter til at blive “som de plejer”. Når jeg skriver DIKU rapporter bruger jeg en opsætning, og når jeg laver clique dokumeter er det anderledes. Især med clique var det irriterende da jeg skulle bruge et par billeder og lign. fast, og normalt skulle de så ligge sammen med selve .tex eller et eller andet sted med predefineret hardcodet sti.

Det ledte til at jeg lave et par scripts:

c


#!/bin/sh

prof=`echo $0 | sed -E "s/.*\/(.*)$/\1/"`

. ~/texprofiles/$prof
cmd=$1;
shift

$cmd $*

som jeg gemmer i ~/bin

Derefter laver jeg så en fil med samme navn som ovenstående og gemmer i ~/texprofiles.

c


includes=/home/sv/svn/clique/docbuilds
export TEXINPUTS=".:$TEXINPUTS:$includes"

Jeg har brugt samme trict som med så mange andre unix tools, at scriptet opfører sig anderledes alt efter hvilket navn man bruger til det.
Hvis jeg f.eks. ville lave med diku includes, så ville jeg bare lave en


ln -s ~/bin/c ~/bin/diku

og derefter sørge for at der er en diku i ~/texprofiles med det rette info.

Med ovenstående script og config kan jeg have mine billeder og type-specifikke preambles og funktioner i et fast dir og bare referere til det som
\input{master} hvor som helst bare jeg kører latex som:


c latex minfix.tex

Derudover har jeg lavet et lille oprydningsscript:

tclean


#!/bin/sh

if [ -e *.toc ]
then
   rm *.toc
fi

if [ -e *.log ]
then
   rm *.log
fi

if [ -e *.dvi ]
then
   rm *.dvi
fi

if [ -e *.aux ]
then
   rm *.aux
fi

if [ $1 ]
then

if [   $1 = "ps"  -o  $1 = "all"  -a  -e *.ps  ]
then
   rm *.ps
fi

if [  $1 = "pdf" -o $1 = "all"   -a  -e *.pdf  ]
then
   rm *.pdf
fi

fi

Det er så irriterende når der ligger alle de filer og roder :)

Nu mangler jeg så bare at få lavet en eller anden form for makefile hieraki. Simon viste mig en Makefile vi brugte da vi lavede multimedia opgave, og det er ret smart til det, men problemet er at jeg også er blevet træt af at kopiere den stakkels Makefile rundt til alle projekter og opgaver :)

Bookmarking

Phil (PHB@catpipe.net :D ) viste mig i dag delicious. Super coolt til bookmarking distributed edition. Når man bookmarker en side kan man skrive et par tags på til at indexere efter og derefter er det super nemt at holde styr på dem ud fra de tags,hvis man bruger nogle ordenlige. Heldivis har den sådan en fin suggest mulighed som gør det hele noget nemmere.

Det distribuerede ligger i at alle ens bookmarks er offentlige, og hvis der er andre der bookmarker til en af de samme sider kan man se hvem de er og hvad de så ellers har i deres bookmark samlinger. Ganske ok!

Se f.eks. min: http://del.icio.us/seet

Derudover er der diverse API muligheder som Phil også fik vist mig.

wget -O bookmarks.xml --http-user=yyyyyy --http-passwd='xxxxxxx' \

http://del.icio.us/api/posts/all

perl -MYAML -MXML::Simple -e 'print Dump XMLin shift' bookmarks.xml